Kunden kan altid selv tilføje varer til deres booking, hvis dette er valgt i opsætningen. Hvis denne funktion ikke er valgt, eller hvis kunden eksempelvis har brug for hjælp til at tilføje varer, kan alle butiksadministratorer tilføje varer på kundens vegne.
Når du som butiksadministrator skal tilføje varer på en kunde/sælgers booking, skal du starte med at søge vedkommende kundeprofil frem. Dét gør du i menuen til venstre under ''sælgere og stande''. Her kan du søge på enten; navn, telefonnummer, e-mail eller kundenummer.
Efter du har søgt kundens profil frem, skal du finde vedkommendes booking under fanen ''bookinger'', som kommer, når du scroller ned på siden med kundens profil.
Når du har lokaliseret dén booking det vedrører, skal du trykke ind på bookingnummeret i venstreside.
Når du trykker ind på bookingnummeret kommer du til siden, hvor du kan administrere kundens booking i forhold til stand, bookingperiode, rabat samt tilføjelse af varer. På siden kan du også se de allerede registrerede varer, som kunden har tilføjet til bookingen samt redigere i disse.
For at tilføje en vare skal du trykke på knappen "Tilføj varer", som er placeret i højre hjørne.
Hvis du som bruger ønsker at redigere en tilføjet vare, kan det gøres ved at klikke på den blå blyant ved siden af den ønskede vare. Som kunde skal man være opmærksom på om prismærkerne er printet inden rettelserne foretages.
Når du klikker på "Tilføj varer", vil et pop-up vindue blive vist. Her findes lidt information om, hvad en god varebeskrivelse indeholder.
Kunden indtaste en varebeskrivelse og salgspris og trykke på "Gem og ny" for at fortsætte denne procedure, indtil alle de ønskede varer er tilføjet.
Øverst i den grønne tekst kan kunden se, hvor mange varer der kan tilføjes til bookingen, hvis der er et maksimalt antal sat for denne standtype.
